Adgangskontrol får du fleksibelt og smart fra SecureTec.
Et adgangskontrolsystem giver hurtigt og nemt et overblik over hvem der kommer og går.
Det er let at ændre på adgangsrettigheder og lave nye brikker.
Vi leverer adgangskontrol fra førende og innovative producenter som: Scantron, Salto & SMARTair.
Elektronisk adgangskontrol har i mange år især været brugt til virksomheder, men efterhånden som teknologien har udviklet sig og administrationen er blevet gjort mere enkel har adgangskontrol også vundet indpas i beboelsesejendomme.
Hos SecureTec laver vi gerne et uforpligtende tilbud på adgangskontrol til din virksomhed eller ejendom.
Kontakt os på 3141 1214 for en snak om en løsning der opfylder dit behov eller send os en mail.
Adgangskontrol med brik
Nøglebrikken er en fleksibel løsning da den til enhver tid kan kodes om til nye formål, så hvis en brik er tilbageleveret kan den kodes om og udleveres til en ny bruger.
Den lavere pris samt muligheden for at genbruge brikker er en økonomisk fordel fremfor en traditionel systemnøgle.
Adgangskontrol med brik kan derfor på sigt spare penge og tid fremfor en løsning med et mekanisk låsesystem.
Adgangskontrol med kode
Det er også muligt at lave adgangskontrol med kode.
Det kan være en god løsning til ejendomme hvor der bliver leveret indkøb og varer løbende fra forskellige bude.
Adgangskontrol med kode kan så give adgang til den opgang der skal leveres til og fragtmanden kan på den måde komme ind uden at der skal udleveres en nøgle. Det gør også at der kan leveres selv hvis det er en vikar der kommer.
Som et ekstra lag sikkerhed kan adgangskontrol med brik kombineres med kode, så skal brikken først vises til læseren og derefter indtastes koden.
ADK til virksomheder
Virksomheder har i mange år benyttet sig af adgangskontrol, den hurtige administration har sikret administrator af virksomhedens system en nem måde at oprette brikker eller koder til nye medarbejdere.
Den fleksible opbygning af adgangskontrol gør det også nemt at give midlertidig adgang til områder hvor brugeren kun skal have adgang i et begrænset tidsrum.
Det er en mulighed der ikke kan laves med et tradtionelt låsesystem.
Hos SecureTec kan vi hjælpe med den helt rigtige løsning til dig og din virksomhed.
Kontakt os på 3141 1214 eller send en mail.
Adgangskontrol til ejendomme
Til især ejendomme er adgangskontrol blevet en populær løsning.
Administratorer og driftsafdelinger kan hurtigt opdatere systemet og udlevere nye brikker til beboere uden ventetid.
Det er en løsning der over tid sparer både tid og penge.
Vi kan levere en totalløsning med adgangskontrol så både lejemål, postkasser og alle fællesdøre er udstyret med adgangskontrol.
Det er også muligt at kombinere ADK med Dørtelefon hvor læseren er integreret i dørstationen, kontakt os på 3141 1214 hvis du vil høre mere om en totalløsning til ejendomme.
Hvilke typer adgangskontrol findes der?
Der findes som udgangspunkt 2 forskellige typer adgangskontrol, online og offline.
Det er også muligt at lave en kombineret løsning hvor man udnytter fordelene fra både onlibe og offline.
Nedenfor er en kort beskrivelse af de forskellige løsninger.
Har du spørgsmål eller lyst til en snak om hvilken løsning der passer til dit behov så kommer vi gerne forbi til en uforpligtende snak.
Online adgangskontrol
Med et online system er læserne forbundet med kabel direkte til ADK centralen eller via trådløs forbindelse, det giver mulighed for øjeblikkelig opdatering af adgangsrettigheder og for at følge med i hvem der kommer ind i real time.
Alt styring sker centralt fra en PC og alle opdateringer sker øjeblikkeligt. Hvis systemet er tilsluttet internettet vil det også være muligt at foretage administration off site, så brikker kan oprettes uden at være på adressen.
Denne løsning anbefales især til steder hvor der hurtigt skal kunne oprettes og spærres brikker eller hvis der er flere lokationer som skal administreres fra et hovedkontor.
En kombineret løsning
Det er også muligt at lave en kombineret løsning af online og offline adgangskontrol.
Med en kombineret løsning er det muligt at udnytte fordelene ved begge teknologier.
Det kan udføres på flere måder alt efter behovet, enten ved at lave et centralt online opdateringspunkt, en port eller anden dør som alle bruger ofte vil være et godt sted at placere et opdateringspunkt.
Når adgangsbrikkerne bliver brugt ved opdateringspunktet tager de nye oplysninger med rundt til offline læserne, på den måde sikrer man at systemet bliver opdateret løbende.
En anden måde er ved at have online læsere på samtlige udvendige døre og offline læsere på sekundære døre, på den måde kan man sikre sig at der altid er opdateret så snart brugerne er kommet ind i bygningen.
Et kombineret adgangskontrolsystem er derfor et godt kompromis hvis der er mange indvendige døre, da det er billigere at etablere offline læsere.
Offline adgangskontrol
Offline adgangskontrol består af elektroniske batteridrevne læsere, der monteres på direkte på døren eller væglæsere.
Fælles for offline læserne er at de ikke er forbundet direkte til centralen.
Opdateringer foretages med en programmeringsenhed og kræver at man skal ud til læseren for at indlæse de nye oplysninger.
Et offline system er billigere at etablere da der ikke skal føres kabler ud til alle døre, til gengæld kræver det mere vedligehold i form af batteriskift samt tidsforbrug når læsere skal opdateres.
Offline adgangskontrol er en god løsning til mindre installationer, da det så er nemt at komme rundt til alle døre når der skal laves opdateringer af systemet.
En anden type offline adgangskontrol er stand alone, til denne løsning er der ingen administrationssoftware og alle ændringer sker direkte på læseren, enten ved at taste koder eller med et administrationskortsæt.
Det er en løsning der er velegnet til små installationer med få døre og brugere.
Trådløs adgangskontrol
En løsning med trådløs adgangskontrol er en anden type online løsning.
Her kommunikerer trådløse netværksbaserede opdateringspunkter med adgangskontrol centralen og læserne.
Det betyder at der kan laves et online trådløst adgangskontrolsystem og dermed spares på kabling da det kun er opdateringsenheden der skal have kabel.
Det er en god løsning til kontorejendomme og lignende hvor der allerede er lavet netværk.
Kontakt os gerne for spørgsmål om trådløse løsninger.
Adgangskontrol priser – Få et uforpligtende tilbud
Vi vil rigtigt gerne være behjælpelige med priser på adgangskontrol, men grundet de nærmest utallige muligheder og kombinationer der findes så er det stort set umuligt at give en brugbar pris uden at have besigtiget opgaven.
Vi kommer meget gerne ud til en uforpligtende snak om de forskellige muligheder vi kan levere.
Når vi er kommet frem til den løsning der passer til dit behov fremsender vi et tilbud, det hele er selvfølgeligt fuldstændigt uden omkostninger for dig som kunde, men vi håber selvfølgelig på at det er starten på et godt samarbejde.